Kernestandarder for certificering af økologisk te på de største markeder
Forskellige lande har deres egne metoder til certificering af økologisk te, og alle kræver streng overholdelse af reglerne. Tag f.eks. USDA's National Organic Program. De kræver mindst 95 procent økologisk indhold i produkterne og tillader slet ikke syntetiske pesticider i nærheden af markerne. Gårde, der ønsker certificering, skal først gennemgå en treårig omstillingperiode samt underkastes årlige inspektioner udført af faktiske personer, der går rundt og tjekker forholdene. I hele Europa, ifølge forordning (EF) nr. 834/2007, skal landmænd dyrke uden kemikalier i alle trin frem til den endelige emballering. En officiel inspektør skal godkende alt, før de grønne bladetiketter må fremstå på pakkerne, der sælges der. Japanske standarder, kaldet JAS, lægger særlig vægt på at opretholde sund jord ved brug af udelukkende naturlige materialer og tillader absolut ingen genetisk modificerede organismer. Kinesiske standarder (GB/T 19630) svarer generelt til, hvad de fleste andre steder gør globalt, selvom de inkluderer ekstra krav til dokumentation specifikke for lokale markeder, når oprindelsen af råvarer spores gennem hele produktionskæderne.
| Standard | Overgangsperiode | Nøgleforbud | Verifikation |
|---|---|---|---|
| USDA Organic | 3 år | Synthetiske pesticider, GMO'er | Årlige tilsyn på stedet |
| EU økologisk | 3 år | Kemiske gødninger, strålingsbehandling | Certificeringsmyndighed |
| JAS (Japan) | 2–3 år | Kunstige vækstregulatorer | Godkendt agentskabs testning |
| Kina GB/T 19630 | 3 år | Spildevandslam, syntetiske tilsætningsstoffer | Sporbarehedsdokumentation |
De grundlæggende regler for økologisk landbrug omfatter typisk oprettelse af bufferzoner omkring økologiske marker i forhold til konventionelle, streng overholdelse af den godkendte liste over inputmidler samt føring af detaljerede optegnelser gennem hele forsyningskæden. Ifølge IFOAM-data er der ca. 78 procent enighed om de grundlæggende principper verden over, selvom kravene til pesticidrester stadig varierer betydeligt. For eksempel er EU’s regler generelt cirka halvt så strenge som dem, der er fastsat af det amerikanske National Organic Program, når det gælder specifikke kemiske rester. Her kommer gensidige anerkendelsesaftaler ind i billedet. Tag f.eks. den amerikansk-europæiske aftale om ækvivalens inden for økologisk produktion. Den slags aftaler gør international handel nemmere ved at harmonisere de krav, som forskellige lande stiller til deres inspektioner, så landmænd ikke behøver at gennemgå flere certificeringsprocesser blot for at kunne sælge deres produkter i udlandet.
Trinvis verifikation af gyldigheden af certificering for økologisk te
Dokumentgennemgang: Økologisk certifikat, analysecertifikat og sporbarehed for specifik parti
Begynd med at gennemgå tre afgørende dokumenter:
- Økologisk certifikat : Bekræft aktuel gyldighed, akkrediteringsstatus for den udstedende myndighed samt præcis overensstemmelse mellem omfang (f.eks. "grøn te, landbrug og forarbejdning") og produktets oprindelse og type.
- Analysecertifikat (COA) : Verificer, at laboratorietests er udført inden for de sidste seks måneder, og bekræft fravær af forbudte pesticider, tungmetaller og forfalskningsmidler.
- Sporbarhed for specifik parti : Tværkontroller partinumre på fragtmanifest, produktionslogbøger og registreringer på gårdniveau for at validere integriteten i hele forsyningskæden.
: Inkonsistenser – såsom uoverensstemmelser i datoer, ikke-akkrediterede certificeringsinstanser eller ingrediensprocenter under den økologiske tærskel på 95 % – underminerer troværdigheden. Blandet te kræver f.eks. separate, gyldige certifikater for all producenter og forarbejdere, der er involveret; mangler her udgør 23 % af verificerede tilfælde af organisk svindel (Food Safety Journal, 2023).
Efterprøvning i realtid i databaser: USDA Organic, EU-kontrolmyndigheder og JAS-akkrediterede verifikatorer
Suppler dokumentgennemgangen med efterprøvning i realtid i databaser:
- USDA Organic : Søg i Organic Integrity-databasen ved hjælp af certificeringsnummeret.
- EU-systemer : Valider via nationale kontrolmyndigheder – f.eks. Tysklands BLE eller Frankrigs INAO – hvis databaser afspejler suspensioner eller overtrædelser øjeblikkeligt.
- JAS (Japansk landbrugsstandard) : Bekræft akkreditering via Ministeriet for Landbrug, Skovbrug og Fiskeri (MAFF)’s register over registrerede verifikatorer.
Disse platforme opdaterer håndhævelsesforanstaltninger i realtid og reducerer forsinkelsen ved svindeldetektering med 67 % sammenlignet med udelukkende papirbaseret gennemgang (Global Organic Monitor, 2022). Afgørende er det at sammenligne leverandørens juridiske navn præcist mindre stavemæssige afvigelser – som f.eks. «Tea Co.» mod «Tea Company» – korrelere med forfalskede certificeringer i 41 % af tvister om økologisk te.
Identificering og mindskelse af risici for svindel med økologisk te i forsyningskæden
Advarselsfaktorer i mærkning, emballage og eksportdokumentation for økologisk te
At kontrollere, om økologisk te faktisk er det, den påstår at være, kræver en nærmere gennemgang af al den pågældende dokumentation. Når certificeringsnummeret på emballagen ikke stemmer overens med det på fragtinvoice, er det normalt en advarselsfaktor. Det samme gælder de vagt formulerede oprindelsesangivelser, vi ofte ser, f.eks. «pakket i Sri Lanka», men uden angivelse af de konkrete gårde, hvor blade blev dyrket. Et andet advarselstegn? Certifikater, der mangler de officielle mærker, som alle kender, f.eks. USDA Organic-mærket, eller certifikater, der ikke angiver udløbsdatoen eller præcis hvilken dækning de har. Disse huller i dokumentationen kan betyde alvorlige problemer senere hen både for forbrugere og virksomheder.
Når det kommer til uregelmæssigheder i emballagen, er alle tegn lige vigtige. Fadede eller dårligt trykte certificeringslogos, uklare parti-numre, der ikke stemmer overens mellem produkterne, og forkerte genbrugssymboler – f.eks. symboler, der angiver forkert plasttype for teposer – kan alle pege på, at der er noget galt. Leverandører, der modstår eksterne inspektioner, eller som trækker ud i tiden, når de bedes om de seneste analysecertifikater, rejser med sikkerhed røde advarselsflag. Og dette er ikke blot paranoi. Ifølge NSF’s data fra 2022 koster fødevarebedrageri relateret specifikt til falsk økologisk mærkning cirka 1,2 milliard USD om året. Et sådant beløb gør emballagekontroller endnu mere vigtige, end de allerede er.
Den proaktive tilgang til risikostyring hviler virkelig på to hovedpunkter. For det første implementering af blockchain-baserede sporingssystemer, der skaber uændrede registreringer af transaktioner fra gård til butikshylde. For det andet udførelse af leverandørkontroller, der faktisk undersøger, hvordan papirarbejdet bevæger sig gennem systemet, frem for blot at inspicere bygninger og udstyr. Når virksomheder træner deres indkøbsmedarbejdere og kvalitetskontrolpersonale i at genkende disse advarselsfaktorer, udfører de ikke kun bedre baggrundskontroller, men sikrer også deres omdømme og opretholder kundernes tillid til, hvad de køber som økologiske produkter. Denne type opmærksomhed gør al forskellen for at opretholde standarderne tværs af hele værdikæden.