Hvordan opfylder sort te internationale fødevaresikkerhedsstandarder?

Overholdelse af pesticidrester: MRL-værdier og sikkerhed for sort te

Globale MRL-referencerammer for sort te: Overensstemmelse med FDA, EFSA og Codex Alimentarius

Fødevaresikkerhedsmyndigheder verden over fastsætter maksimale restmængder af pesticider (MRL'er) for sort te, selvom der er nogle ret store forskelle mellem dem. Se næste på tre store aktører: den amerikanske FDA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og den globale Codex Alimentarius-kommission. Hver af dem har sin egen tilgang til regulering af pesticider i teprodukter. Codex omfatter 31 forskellige pesticider, mens EU går meget længere med over 800 specifikke grænseværdier for kemiske stoffer. Mange af disse EU-standarder er faktisk langt strengere end både Codex-vejledningerne og de amerikanske regler, især når det gælder bestemte kemikalier som neonicotinoider og organofosfater såsom chlorpyrifos. Når der ikke er fastsat en specifik grænseværdi for en bestemt pesticide i te, anvender de fleste lande som udgangspunkt en standardgrænse på 0,005 mg pr. kg. Dette skaber reelle problemer for eksportører, da en forsendelse, der opfylder alle krav i ét land, måske bliver afvist et helt andet sted. Derfor følger kloge virksomheder ikke blot de nemmeste regler, men sikrer i stedet, at deres analyser dækker alle de markeder, de har som mål. Samarbejde med certificerede laboratorier, der opfylder ISO/IEC 17025-standarderne, hjælper med at undgå de frustrerende situationer, hvor forsendelser sidder fast ved tolden eller – værre – bliver afvist helt.

De mest uoverensstemmende pesticider i sort te – chlorpyrifos, bifenthrin og reguleringsmæssige konsekvenser

Når det kommer til import af sort te, er chlorpyrifos og bifenthrin konsekvent de største problemer blandt forbudte pesticider. Chlorpyrifos blev faktisk forbudt i hele Europa allerede i 2020, selvom mange teproducerende lande stadig tillader dets anvendelse. Dette har medført, at omkring 23 % af afviste tepartier ved EU’s grænser alene sidste år. Bifenthrin er et andet problematisk stof, der forekommer over de maksimalt tilladte niveauer i ca. 15 % af alle testede prøver. Hvorfor? Fordi dette specifikke pesticid forbliver i miljøet og ikke nedbrydes let ved varme under de længevarende tørre- og fermenteringsprocesser, som teblade gennemgår. Straffene for sådanne overtrædelser rammer hårdt og hurtigt. Tebatcher, der ikke opfylder kravene, bliver enten ødelagt eller sendt tilbage til deres oprindelsesland. Endnu værre var der for nylig en omfattende tilbagetrækning på næsten én million enheder i USA på grund af chlorpyrifos-forurening. Leverandører, der gentagne gange fejler inspektioner, kan risikere at blive placeret på overvågningslister, som europæiske myndigheder fører, eller støde på importrestriktioner fra amerikanske reguleringstilsyn. Selvom sporing af pesticidrester gennem hele forsyningskæden – fra markerne og frem til forarbejdningen – fortsat er vores bedste forsvar mod disse problemer, er implementering af sådan omfattende overvågning ikke altid ligetil i praksis.

Tungmetal- og mikrobiel sikkerhed i sort te-forsyningskæder

Grænseværdier for bly, cadmium og arsen: ISO 17025-konform testning for eksportører af sort te

Sort te har en tendens til at optage tungmetaller som bly, cadmium og arsen især gennem jorden, hvor den dyrkes, samt fra forurening i luften, vi indånder. Disse metaller kan være ret skadelige for vores sundhed over tid. Der er fastsat strenge grænseværdier for, hvor meget af disse metaller der må være i tørret teblad. For eksempel må blyindholdet ikke overstige 0,5 dele pr. million, cadmiumindholdet skal holde sig under 0,1 ppm, mens arsen er begrænset til ca. 1,0 ppm. Den Europæiske Union, USAs Food and Drug Administration samt Japans Ministerium for Sundhed har alle regler om dette. Laboratorier, der er certificeret i henhold til ISO/IEC 17025-standarderne, udfører typisk analyser som atomabsorptionsspektroskopi eller induktivt koblet plasma-massespektrometri for at opnå præcise målinger. Der sker også noget interessant i forbindelse med årstiderne. Ifølge forskning offentliggjort i Food Safety Journal sidste år optager te høstet om sommeren faktisk ca. 23 % mere cadmium end te høstet om foråret. Det betyder, at prøvetagningsprogrammer skal tage årstidens indflydelse på indholdet i betragtning ved indsamling af prøver. God kvalitet i testresultater starter med korrekte prøvetagningsmetoder for hele partier samt sikring af, at der ikke opstår ekstra forurening under fragt- eller lagringsoperationer.

Styring af mikrobiel risiko: Totalt pladeantal, koliforme bakterier og patogenkontrol i sort te-produktion

Hovedkilden til mikrobielle problemer i sort te stammer fra, hvad der sker efter høstningen, især under de trin, hvor tebladene vides, rulles og tørres naturligt. Disse processer skaber betingelser, hvori bakterier kan formere sig godt, da der er rigeligt med fugt og varme til stede. Teproducenter skal overvåge flere nøgleområder nøje. De skal holde det samlede antal bakteriekolonier under 10.000 pr. gram produkt. Der må ikke forekomme spor af colibakterier, da disse ofte indikerer mulig fækal forurening. Og der må absolut ikke være plads til farlige mikroorganismer som Salmonella eller E. coli. For at håndtere disse problemer effektivt anvender mange fabrikker dampbehandling af tørrede blade, overvåger nøje fugtindholdet, så det forbliver under 5 %, og sikrer, at fermenteringen når mindst 70 grader Celsius for at dræbe varmekærlige bakterier. Når faciliteterne implementerer korrekte HACCP-procedurer – især med fokus på områder som transportbåndes forbindelser og emballeringsstationer – samt udfører regelmæssig testing af maskinoverflader, kan de reducere biofilmopbygning med næsten 90 %. Dette gør en kæmpestor forskel for kvalitetskontrollen som helhed.

Regulerende rammeværker, der styrer sikkerheden af sort te på centrale markeder

Teaproducenter, der arbejder med sort te, står over for et komplekst netværk af regler på alle niveauer – fra globalt til lokalt. På internationalt plan fastsætter organisationer som Codex grundlæggende standarder for pesticider og forureninger. Samtidig udarbejder ISO detaljerede specifikationer for prøvningsprocedurer og kvalitetsstyringssystemer, især standarden ISO 22000. FAO spiller også en rolle ved at hjælpe med at opbygge kompetencer i teavlområder verden over. Regionalt set er EU’s regler særligt strenge, når det gælder pesticidrester i henhold til forordning 396/2005 og grænseværdier for tungmetaller i henhold til forordning 1881/2006. På den anden side af Atlanten anvender amerikanske myndigheder loven om fødevarer, lægemidler og kosmetiske produkter (Federal Food, Drug, and Cosmetic Act) samt forskellige importadvarsler til at overvåge, hvad der kommer ind i landet. De største teproducerende lande har hver især deres egne tilgange. Indiens FSSAI, Kenyas KEBS, Sri Lankas SLSI og Kinas GB-standarder stiller alle specifikke krav til dyrkningsmetoder, fabrikkers hygiejne og sporbarhed af produkter gennem hele forsyningskæden. Der findes også frivillige certificeringsprogrammer, der bør nævnes. Økocertificering følger forskellige retningslinjer afhængigt af, om det drejer sig om EU-forordning 2018/848 eller USDA NOP-standarderne. Fair Trade-certificering inddrager yderligere etiske overvejelser og sikrer samtidig, at tredjeparter faktisk verificerer disse påstande i praksis gennem hele produktionsprocessen.

Forebyggende bedste praksis: GAP og GMP for konsekvent overholdelse af krav til sort te

Fra mark til endelig emballage: Sådan reducerer integreret GAP-GMP risikoen for forurening i sort te

At kombinere gode landbrugspraksis (GAP) med gode fremstillingspraksis (GMP) skaber sandsynligvis den bedste forsvarslinje mod sikkerhedsproblemer i sort te-produktion. GAP beskæftiger sig med problemer, der opstår tidligt i landbruget – f.eks. forkert brug af pesticider, akkumulering af tungmetaller i jorden og forurenet vandforsyning. Landmænd håndterer disse problemer ved at vælge videnskabeligt testede agrokemikalier, oprette bufferzoner omkring fabrikker og kontrollere jordkvaliteten, inden de overhovedet begynder at plante afgrøder. På fremstillingsområdet fokuserer GMP på at holde alt rent under forarbejdningen. Dette betyder, at der følges strenge rengøringsregler, at både temperatur og fugtighed kontrolleres nøjagtigt under tørning af blade, at der overvåges for allergener og uønskede stoffer, der måtte blive blandet ind, samt at arbejdstagerne sikres korrekt hygiejneviden. Virksomheder, der anvender begge systemer gennem hele deres drift – fra plantesæd til pakket færdigvare – oplever færre reguleringssværigheder end dem, der ikke gør det. Branchens revisionsrapporter viser, at overholdelsen af reglerne falder med ca. 30 %, når disse praksisser følges korrekt. Bedre sporing af produkternes oprindelse hjælper virksomhederne med at reagere hurtigere, hvis der opstår et problem. Desuden giver det en positiv fremtoning over for myndighedsinspektører og butikskøbere, hvilket transformerer, hvad der engang blot var en yderligere omkostning, til noget, der faktisk giver virksomhederne en konkurrencemæssig fordel på markedet.